|
![]() |
![]() |
![]() | |||||||||||||||||
![]() |
Nyhedsbrev - juni 2021 - tilføjet tekst i kursiv Indskrevet: 12/6, 2021 Nyhedsbrev - juni 2021 Vi vil nok fremover udsende visse nyhedsskrivelser via Klubmodul, ja, måske det hele, da vores hjemmeside ikke er helt pålidelig. Det er til tider svært at få lov at gemme det der skrives. I Klubmodul sendes nyhedsbreve via mail, så hvis du vil have nyheder i din mailbox, er det selvfølgelig en forudsætning at din mailadresse i Klubmodul er korrekt. Flere trænere benytter Klubmodul til at sende meddelelser ud med, brug mail i stedet for sms, idet de koster 3 kr. stykket, mails er gratis. Der gøres endnu et forsøg med at lave en ny hjemmeside, håber det lykkes denne gang. Skt. Hans aften BR står som arrangør af Skt. Hans aften på rostadion. Der kommer en tryllekunstner og Allan Mortensen med band spiller. Borgmesteren holder båltalen, og Mette Bloch leder os igennem aftenen som toastmaster. Der kan købes øl, vand og kaffe. Billetter kan købes via Billetto og koster kr. 25 + gebyr. Arrangementet starter kl.19. Arrangementet laver jo ikke sig selv, så bestyrelsen søger nogen, der kan hjælpe til, så hvis du har tid og lyst, så giv en i bestyrelsen besked om du gerne vil. Håber nogen vil :-). Arrangementet kan give os en pæn sum i kassen. Nyt roreglement Et nyt roreglement er ved at se dagens lys, som I nok skal få mere at vide om, når det er endeligt vedtaget. En væsentlig ændring er, at vi ikke længere skal kigge i kalenderen efter hvornår det er sommer- eller vinterreglementet vi skal ro efter, men på vandtemperaturen. Det er 10-graders reglen der vil være gældende, og for jer, der ikke kender den, så skal man ro efter vinterreglementet, når vandet er under 10 grader. Der arbejdes på, at vinterrotilladelserne bliver elektroniske. Billeder Mange, der går forbi klubben, kigger på de fine billeder, der hænger i vinduerne i bådehallerne. Vi har også et TV, som indtil videre har haft sort skærm. Nu vil vi prøve at lægge billeder på skærmen og forhåbentlig kunne vise hvad der foregår i klubben. I følge GDRP-reglerne skal man have tilladelse til at vise billeder offentligt, så hvis du ikke vil have billeder, hvor du er på vist frem offentligt, så bedes du kontakte mig. Manglende ergometre Der mangler fortsat 9 ergometre at komme retur. Der udsendes en særskilt mail herom. Pengegiro Ønsker du (eller nogen du kender) at støtte klubben med en pengegave, kan du benytte DFfR´s gavegiroordning. Læs mere her: https://roning.dk/nyheder/stoet-din-roklub-brug-dffrs-gavegiro-ordning/ Covid-19 igen, igen....... Som de fleste nok allerede ved, så skal vi ikke bruge mundbind indendørs fra på mandag d. 14. juni 2021. Indendørs arealkrav lempes til 2 m2 pr. 1. august 21 og ophæves, efter planen, helt d. 1. september 21. I ønskes alle en rigtig dejlig sommer. Venlig hilsen Bestyrelsen Regitze Rønstrup |