Forside   Sitemap   Søg
     
Alle nyheder
18+
8GP
Kaproning
Klubnyt
Motion
Ungdom

  Covid-19 restriktioner gældende fra 18.12.20
Indskrevet: 18/12, 2020

Kære medlemmer,

I anledning af de skærpede restriktioner for indendørs idrætsaktiviteter, har bestyrelsen besluttet følgende:

1) Vinterroning:

Det vil fortsat være muligt for roere med vintertilladelse at ro på vandet.

Roerne og deres trænere skal møde omklædte og gå direkte til bådhallen.

Roerne/trænerne må IKKE benytte klubbens indendørs faciliteter med undtagelse af toiletter.

2) "Professionelle-roere.

Følgende BR-roere er af Team Danmark omfattet af begrebet "professionelle":

Marie Mørch-Pedersen

Mathilde Stougaard Persson

Mathias Thørring Mejnert Larsen

og kan derfor benytte klubbens indendørs faciliteter, så som træningsudstyr, omklædning, bad, sauna, køkken opholdsstue og toiletter.

Mathias´ makker Frank Steffensen, som også tilhører den "professionelle" gruppe har også tilladelse til at benytte klubbens ovennævnte faciliteter.

3) Udendørs ergometertræning.

Udendørs ergometerroning kan finde sted så længe der er en BR træner/instruktør tilstede, og som har det overordnede ansvar for at restriktionerne bliver overholdt.

Alle skal møde omklædte og gå direkte til bådhallen og flytte ergometrene udenfor.

Der må IKKE roes indendørs, uanset vejret. At sidde i portåbningen er IKKE udendørs, og derfor ikke acceptabelt.

Klubbens indendørs faciliteter med undtagelse af toiletter må IKKE benyttes.

Disse regler gælder også ved deltagelse i virtuelle ergometerstævner.

6) Øvrig adgang til klubben

De medlemmer, som ikke er omfattet af ovennævnte punkter, har ikke adgang til klubben så længe de nuværende restriktioner er gældende.

Bestyrelsen samt Torben Nikolaisen har dog stadig adgang til klubben i forbindelse med deres arbejde.

Det er også besluttet at diverse reparations- og vedligeholdelsesopgaver kan gennemføres i nedlukningsperioden, samt at håndværkerne kan anvende klubbens faciliteter så som køkken og toiletter.

Det overvejes at de-aktivere nøglebrikkerne for de medlemmer, der i henhold til pkt. 6 ikke har adgang til klubben.

Derfor skal trænerne/instruktørerne, som står for udendørsergometertræning give besked til Torben Nicolaisen (e-mail nicolaisen0405@gmail.com og John Petersen (e-mail skildpadde65@gmail.com) om hvem der deltager i træningen således, at der fortsat kan være adgang for disse roere.

Svend Erik Nielsen

Indlagt af Regitze Rønstrup