Forside   Sitemap   Søg
     
Alle nyheder
18+
8GP
Kaproning
Klubnyt
Motion
Ungdom

  Køkkenkaos, igen igen...
Indskrevet: 22/11, 2018

Kære alle,

Bagsværd roklub er en kaproningsklub.
Med det i fokus, mener BRs bestyrelse at vores roere skal have et sted at opbevare/ lune sin madpakke og/ eller tilberede mad mellem turerne på vandet i weekenden, samt ved fællesspisninger der øger fællesskabet og er med til at skabe hygge blandt grupperne.
Bestyrelsen er glad når den kan se hvordan klubben bobler af aktivitet fra tidlig morgen til sen aften, og det er fantastisk at opleve kombinationen af glade grin, seriøs træning og venskab!

BR er en klub der er baseret på frivillige kræfter, men alligevel har vi en vision om at være Danmarks bedste kaproningsklub. Denne vision er bygget op omkring en gensidig respekt mellem bestyrelsen og klubbens medlemmer samt gæstende roer, hvor ejendom (så som køkken) og materiale (både, åre, værktøj) behandles pænt og med fornuft.

Desværre har bestyrelsen i de sidste par måneder oplevet, at køkkenet tit sejler med opvask og bordene i stuen er klistret til, i det at de ikke bliver tørret af efter brug.
Efter aftenens bestyrelsesmøde er der besluttet at sætte elektroniske lås på dørrene til køkkenet, således at der hurtigt kan blive låst af, med mindre der bliver strammet op på rengøring i køkkenet, i løbet af december måned. Det er ikke acceptabelt at 60+ hver mandag morgen skal vaske op og gøre køkkenet rent, før de kan gå i gang med at koge kaffe og spille bridge.

Hvad er definitionen på et pænt og ryddet køkken?
- Brugt service skal stilles i opvaskemaskinen.
- Er opvaskemaskinen fyldt, skal den startes.
- Er opvaskemaskinen færdig, skal den tømmes.
- Potter og pander vaskes op i hånden, tørres af og stilles på plads direkte.
- Kommer man ind i køkkenet med brugt service mens opvaskeren kører, skal den skylles af og stables pænt på bordpladen.
- Bordene i stuen skal tørres af efter brug.
- Skrald smides i skraldespanden.
- Er skraldespanden fuld skal den tømmes og ny pose sættes i.

Med håb om at der bliver strammet op, så at køkkenet ikke bliver låst av.
BR bestyrelse

- Indlagt af Veronika