Forside   Sitemap   Søg
     
Alle nyheder
18+
8GP
Kaproning
Klubnyt
Motion
Ungdom

  Salg af julekalendre: opdateret tider!
Indskrevet: 21/11, 2018

Kære medlemmer,

Der er stadigt rigtig mange julekalendere der skal sælges for at indtjeningen skal være stor nok til en købe nye både. Det er derfor brug for alles hjælp.
Vi ved godt at det kan være grænseoverskridende at sælge noget, både til dem man kender og fremmed, så derfor vil vi tilbyde nogle fif og tricks til at komme godt i gang!

- Kom og sælg julekalendere udenfor Kvickly Buddinge med Veronika lørdag den 24. november fra 10-12 (eller kun en time hvor det passer dig). Man må gerne stille sig udenfor fredag den 23 kl. 16-18, men desværre kan jeg ikke der i denne uge).
Du skal også være velkommen til at stille dig udenfor et andet supermarked i Gladsaxe kommune, men husk at det er god tone at spørge inde i butikken først. Dette vil undertegnet gerne hjælpe med!

- Mød op i klubben søndag den 25. november kl. 12, tag en roven under armen og tag af stede på en for-printet rute i Bagsværd og bank på døre. Steen er i klubben fra 12-13 for at dele kalendere og rutekort ud, og svarer endelig på spørgsmål hvis I har nogle før i går i gang! Juniorer, kaproere, motionister, 60+ og morgenroere, alle har I charme og vi har brug for jeres hjælp :)

- Gå ud og bank på i dit nabolag! Min og Steens erfaring er at ikke et eneste hus hvor de har åbnet døren har sagt "nej tak" til at købe en julekalender! Ved du ikke hvad du skal sige når de åbner døren? På med et stort smil og prøv følgende sætning "Hej, vil du købe en jule skrabekalender til 50kr, med lokale præmier, og støtte Bagsværd roklub?"  

- Som noget nyt kan man fra denne uge overføre beløb for de antal kalendere man vil købe (50, 100, 150 etc) til roklubbens mobilepay (57834) og få sine kalendere leveret i postkassen der hjemme. Adressen skriver man som kommentar før man godkender sin betaling! Der kommer annonce om dette i Gladsaxe Bladet i denne uge.

Har du spørgsmål eller kommentarer? Kontakt julekalendere nisserne Steen og Veronika!

- Indlagt af Veronika