Forside   Sitemap   Søg
     
Alle nyheder
18+
8GP
Kaproning
Klubnyt
Motion
Ungdom

  Ministerbesøg d. 4.6.21
Indskrevet: 31/5, 2021

Kære medlemmer,

På fredag til vores fødselsdag får vi besøg af sportens minister, kulturminister Joy Mogensen, der har takket ja til vores invitation, og det er vi selvfølgelig glade for. Det er, så vidt vides, første gang en minister besøger klubben. Programmet vil være en rundvisning i klubben, hilse på/snakke med nogle kaproere. Derudover skal hun døbe en 4x-, der skal ros af 4 U23 roere. Joy Mogensen vil være i klubben fra kl. 17 til kl. ca.18. Hun deltager ikke i spisningen, hvilket ellers var ellers meningen.

Ellers håber vi på borgmester Trine Græse også kommer.

HUSK man skal have Coronapas eller en negativ test, der er mindre end 72 timer gammel.

Vil du være med til at opleve dette og ellers komme til en hyggelig fødselsdag, så skynd dig at tilmelde dig i Klubmodul. Sidste frist for tilmelding er på onsdag kl. 23.59.

Ny bestyrelse

Kort kan det oplyses, at alle ledige pladser i bestyrelsen blev besat ved generalforsamlingen. Glædeligt er det at Peter Skafte blev ny klubchef - en tung post, der kan være svær at besætte. Også glædeligt at en ung pige, Cathrine Duedahl-Olesen, gerne vil sidde i bestyrelsen, så bestyrelsen repræsenterer nu af et rimeligt bredt udsnit af klubben.

Mundbind

Vi er flere, der har forsøgt at tolke om der skal bruges mundbind indendørs. Det lykkedes ikke rigtigt, så derfor blev formanden for FIG kontaktet, og på stående fod kunne han ikke sige det, men er vendt tilbage og meddelt, at der skal bruges mundbind, når man går rundt i klubben (ikke når man sidder).

Regitze Rønstrup