Forside   Sitemap   Søg
     
Alle nyheder
18+
8GP
Kaproning
Klubnyt
Motion
Ungdom

  Powerweekend d. 8. - 9. december
Indskrevet: 21/11, 2018

Kraftcenter Bagsværd inviterer til vintersæsonens anden powerweekend. 

 

Vi holder vinterens anden powerweekend lørdag d. 8. december og søndag d. 9. december. Lørdag d. 8. december er der også Euro Slide i Gladsaxehallen. Weekenden starter derfor i Gladsaxehallen to timer inden første start. Der vil være mulighed for at aflevere baggage i klubben omkring dette tidspunkt. Efter slide hjælper vi med oprydning, hvorefter der er mad og overnatning i klubben.

 

Søndag er der to træningspas. For junior A/B vil et eller to være udendørs. For junior C/D vil et være udendørs.  Vi sover i klubben lørdag til søndag, og der vil være overnattende trænere.

 

Husk at medbringe masser af træningstøj, drikkedunk og en Bagsværd-trikot til konkurrence lørdag.  Frokost lørdag er en medbragt madpakke. Alle øvrige måltider laves og indtages i klubben med hjælp fra forældre.

 

Junior A/B-roere (årgang 2002 eller ældre) skal have underskrevet vinterroningstilladelse, inden de får lov at træne på vandet. Der vil under ingen omstændigheder blive dispenseret fra dette. Trænerne vurderer, hvilken kategori de enkelte roere hører under.

 

Tilmelding findes på klubmodul: https://bagsvaerdroklub.klub-modul.dk/cms/EventOverview.aspx

 

Vi søger ligeledes efter forældrehjælp til at stå for indkøb til morgenmad og snacks samt frokost søndag. 

 

Det er rarest at være to-tre forældre til de enkle måltider. Mere end tre bliver alt for mange til det lille køkken. 

 

Tilmeldingen foregår, når roeren tilmeldes på klubmodul.

 

Sæsonens øvrige powerweekender er:

5.-6. januar

2.-3. marts

 

Vh

Trænerne


- Indlagt af Mia